Hvad er e-commerce forretningsudvikling?

E-commerce består af mange forskellige facetter, og det samme gør forretningsudvikling. Men grundlæggende handler det naturligvis om at udvikle din forretning på de områder, der giver mening – uanset om det er i forhold til valg af systemer og platforme, digital marketing, kundeservice, distribution eller andet. Således tager al rådgivning og sparring udgangspunkt i de udfordringer, du står overfor.

Men én ting er sikkert – og det er, at e-commerce er et benhårdt game, der er under konstant forandring. Konkurrencen er intens, der er fuldstændig transparens til fordel for kunderne – og er det ikke nok, kan du også tillægge din (meget) korte tid til at vinde og fastholde brugernes opmærksomhed, alt i mens dine reelle profitmarginer ofte ikke ligefrem er prangende, når du har trukket omkostninger til marketing, distribution, returneringer mm. fra.

Så det gælder om hele tiden at være på forkant med udviklingen, og det kan jeg heldigvis hjælpe dig med.

B2C og B2B e-commerce forretningsudvikling

Ovenstående beskrivelse af e-commerce forretningsudvikling gør sig selvsagt gældende for B2C e-commerce, men det er i høj grad også aktuelt for B2B e-commerce. For mens udviklingen har været hæsblæsende B2C, er der fortsat mange B2B handelsvirksomheder, der endnu ikke har taget hul på e-handlen, hvorfor der her også gemmer sig et enormt potentiale for digital forretningsudvikling – dels i forhold til en markant øget produktivitet, men bestemt også i forhold til de mange nye vækstmuligheder, der opstår, når en ny salgskanal kobles på. Det være sig øget salg til eksisterende kunder, og også i forhold til hvervning af nye kunder, der værdsætter et effektivt og strømlinet leverandørforhold.

Se videoen og bliv klogere på e-commerce forretningsudvikling.

Sådan kan du blandt andet bruge mine kompetencer til forretningsudvikling

Sparring om din forretningsmodel

Rådgivning om kundeservice

Rådgivning om platforme og systemer

Rådgivning om distribution

Sparring om internationalisering

Få mine 7 bedste (og helt gratis) gør-det-selv-hacks til at overhale dine konkurrenter på Google ↓

    Spørgsmål, der ofte bliver stillet til digital forretningsudvikling


    Forretningsudvikling af webshops - hvordan?

    Forretningsudvikling af webshops er svært at sætte på formel, for behovet og udfordringerne er vidt forskellige fra virksomhed til virksomhed. Men grundlæggende handler det om at skabe overblik over forretningen gennem den data, der er til stede – og bruge de indsigter til at optimere forretningen. Optimeringen sker med udgangspunkt i relevante KPI’er, som vi løbende evaluerer og følger op på.

    Hvilke virksomheder kan drage nytte af digital forretningsudvikling?

    Alle virksomheder kan drage nytte af forretningsudvikling og digitalisering – men mit fokusområde er handelsvirksomheder, da det er her, min indsigt er størst.

    Målgruppen er mikro, små og mellemstore virksomheder – nye som veletablerede.

    Hvorfor B2B e-commerce?

    Der er et enormt stort potentiale og behov for digitalisering i mange B2B virksomheder, hvor mange arbejdsgange i dag er helt eller delvist manuelle, hvilket dels er en meromkostning for virksomhederne, men også ofte en hovedpine for deres kunder.

    Tingene kan gøres smartere, hurtigere og mere effektivt – og derfor ser vi også, at B2B e-commerce på verdensplan snart overhaler B2C e-commerce i transaktionsvolumen.

    Er løsningen bare en B2B webshop?

    En investering i en B2B webshop er ofte en stor investering, og derfor er det naturligvis også afgørende, at du får det maksimale afkast af din investering. Det får du dels gennem en markant øget produktivitet, men en B2B webshop åbner også andre muligheder – blandt andet i forhold til en ændring af din forretningsmodel og nye målgrupper, hvor mange virksomheder i dag forlænger deres B2B webshop til også at omfatte B2C kunder. Mulighederne med en ny salgskanal er mange, og skal du udnytte dem, har du brug for at lægge den rigtige digitale strategi for din virksomhed.

    Det skal for god ordens skyld nævnes, at mine kompetencer ikke rækker til selve udviklingen af din B2B platform. Jeg yder udelukkende rådgivning om den overordnede strategi, valg af platform mm.

    Få en gratis og uforpligtende samtale om udvikling af din virksomhed

    Jeg besvarer alle mails indenfor 24 timer – men du er også mere end velkommen til at ringe til mig.