Jeg har trods min beskedne alder allerede både selv skabt og været en del af flere store og succesfulde online forretninger.

Forretningssucceser hvor SEO har været en betydelig del af den digitale strategi, og den viden og de erfaringer, det har givet mig, har du nu mulighed for at bruge aktivt til også at skabe en succesfuld forretning, med mig som din freelance SEO konsulent.

Få hjælp til SEO af en ekspert – og oplev markante resultater

Søgemaskineoptimering betyder, at du optimerer din hjemmeside mod dét, dine kunder leder efter, når de ønsker at finde dig. Det lyder ganske simpelt, men er i praksis en kompleks disciplin for dig, der ikke er SEO ekspert. Jeg kan heldigvis hjælpe dig. Som din SEO konsulent får vi sammen skabt et website til dig, der genererer gratis, organisk trafik til din hjemmeside – måned efter måned.

Med SEO kan din hjemmeside således blive et enormt værdifuldt aktiv for dig og din virksomhed, der kaster enten direkte salg (hvis du har en webshop), eller kostbare leads af sig – og det er altså ganske gratis, selvfølgelig foruden den omkostning, der er ved søgemaskineoptimering af din hjemmeside.

Se videoen og hør om min fremgangsmåde – og hvordan du kan få en bedre forretning med SEO.

Sådan er min fremgangsmåde som SEO specialist

Søgemaskineoptimering foregår både på din hjemmeside – det er dét, vi kalder On-Page SEO og omkring din hjemmeside, der har begrebet Off-Page SEO. En succesfuld SEO-indsats består af begge dele, og det gør mit arbejde naturligvis også. Jeg starter med at foretage en grundig SEO analyse, der kortlægger både din nuværende situation samt det potentiale, SEO har for dig. Herunder følger en gennemgang af de forskellige dele af både analysearbejdet og det efterfølgende optimeringsarbejde, så du kan få en fornemmelse af, hvordan et forløb med mig som din SEO specialist kan se ud.

1. Søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen er afgørende for alt arbejde med søgemaskineoptimering. Dels fordi analysen indledende slår fast, hvorvidt der er et potentiale for at investere i søgemaskineoptimering: Er der få eller ingen søgninger på dét, du tilbyder, giver det måske bedre mening for dig at investere i andre kanaler, og omvendt - er der store søgevolumener, giver det naturligvis rigtig god mening at investere i søgemaskineoptimering.

Udover søgeordsvolumen afdækker analysen også konkurrencesituationen på de pågældende søgninger, hvilket giver nogle vigtige indsigter ift. den SEO-indsats, der skal laves for at få dig til tops. Et andet parameter der også er både vigtigt og interessant, er det search intent - eller på dansk den søgeintention, der ligger bag en pågældende søgning, hvilket søgeordsanalysen også afdækker. Ligeledes ses det ofte, at forretningsdrivende tror, at deres kunder bruger ét (flere) søgeord, mens de i virkeligheden bruger nogle andre ord til at beskrive og søge efter det samme.

Det hele klarlægger vi med en dybdegående søgeordsanalyse, hvor vi kategoriserer de forskellige søgeord. Denne kategorisering bruger vi efterfølgende til at producere indhold ud fra.


2. Teknisk SEO analyse

Er dit tekniske fundament ikke på plads, kan vi lave nok så mange indholdsmæssige forbedringer og lave en masse linkbuilding, uden du nogensinde vil komme til at dominere søgeresultaterne på Google. Det skyldes, at Google dels belønner en hjemmeside, der performer godt teknisk, men også fordi teknisk søgemaskineoptimering bidrager til en god brugeroplevelse på hjemmesiden - bl.a. i form af hurtige svartider, et responsivt webdesign, der tilpasser sig den enhed, dine besøgende bruger og ingen døde links - for blot at nævne nogle få eksempler.

Det positive er dog, at langt de fleste CMS-systemer som eksempelvis WordPress og Shopify, er bygget efter SEO best practice. Men selvom basisfundamentet er godt, kan der dog sagtens være ugler i mosen alligevel - og det er der faktisk som oftest, trods et godt CMS-system. Det kan være, at der sker en URL duplikering - fx hvis dine parameter-URLs bliver indekseret, men det kan også være en dårlig kodekvalitet af det tema, din hjemmeside bruger, eller noget så banalt som alt for store og tunge billeder, der skyder din loadtid i vejret. Uanset hvor skoen trykker, sørger vi for at afdække- og komme til bunds i det med en teknisk SEO analyse.


3. SEO strategi

På basis af søgeordsanalysen og den tekniske analyse udarbejdes der en overordnet SEO strategi. Strategien fastlægger, hvad der skal gøres (indholdsmæssigt, teknisk og eksternt) - og hvilken rækkefølge de forskellige initiativer skal gøres i. Vi prioriterer selvfølgelig de lavest hængende frugter først, så du hurtigst muligt kan begynde at se resultaterne af mit arbejde som SEO konsulent - for SEO er generelt en langtidsinvestering, der først betaler sig tilbage over tid.


4. Optimering af indhold og udbedring af fejl

Når vi har strategien på plads, er det bare at smøge ærmerne op og komme i gang. Indholdsmæssigt vil fokus være at skrive nogle gode SEO-tekster, der beskriver dit værditilbud. Skal der laves SEO for webshops, vil kategoritekster typisk være det bærende element indholdsmæssigt. Har du i stedet en almindelig visitkorthjemmeside, handler det om at beskrive de produkter og/eller services, du tilbyder - og målrette teksterne mod det, din målgruppe søger på, når de leder efter dig. Har du et lokalområde, du opererer i, vil lokal SEO også være af høj prioritet.

Udbedring af fejl på hjemmesiden tager udgangspunkt i den tekniske SEO analyse. Jeg kan som din SEO konsulent foretage de fleste udbedringer, men der vil også være flere tilfælde, hvor der skal en udvikler til at ændre de fejl og mangler, der er på hjemmesiden. Har du ikke en udvikler tilknyttet, har jeg flere i mit netværk, der er super dygtige, og som sagtens vil kunne hjælpe dig.


5. Linkbuilding - Autoritet & Awareness

Linkbuilding er internettets form for anbefalinger - og fungerer på akkurat samme måde, som når din gode ven anbefaler dig en god restaurant at besøge. Dels har du selvfølgelig tillid til din ven efter mange års venskab, men din ven er også en rigtig connaisseur, der går op i gastronomi og kender de gode restauranter. Du stoler derfor på din ven, og besøger naturligvis den restaurant, du er blevet anbefalet.

Google og søgemaskiner fungerer på samme måde - når hjemmesider med autoritet linker til (anbefaler) dig, er det med til at blåstemple dig i Googles øjne. Du opbygger således autoritet og awareness - idet Google nu begynder at lægge mærke til dét indhold, din hjemmeside omhandler. Når du har tilpas mange anbefalinger (links), etableres du som ekspert på dit givne område, og du tages derfor automatisk med på råd (bliver vist i søgeresultatet), når nogen søger efter dét, du tilbyder.

Få mine 7 bedste (og helt gratis) gør-det-selv-hacks til at overhale dine konkurrenter på Google ↓

    Spørgsmål, der ofte bliver stillet til søgemaskineoptimering


    Hvorfor vælge en freelancer fremfor et SEO bureau?

    Samarbejder du med mig, er det mig, der har alle kasketterne på. Jeg er din kontaktperson, og det er mig, der sidder hands-on med søgemaskineoptimeringen af dit website. Direkte kontakt giver en bedre relation – vi kender hinanden, og min forståelse for din virksomhed, din målgruppe og konkurrencesituationen i din branche er optimal. Du undgår således også det informationstab, der altid vil være hos et større bureau, når der er flere led involveret.

    En anden væsentlig årsag er, at vi har en tættere relation til hinanden. Som freelancer er min kundeportefølje mindre, og det gør mig i stand til at fokusere mere på mine få, men vigtige kunder. Jeg står fuldstændigt på mål for mit arbejde, og har en oprigtig interesse i, at vi skaber resultater sammen.

    Jeg oplever ofte også, at det er lettere for mig at tiltræde som en integreret del af din eksisterende marketingafdeling – og gør det meget gerne, så vi får skabt synergieffekter på tværs af hele dit marketingmix.

    Hvad er mine SEO priser?

    Hvad koster søgemaskineoptimering? Det er et relevant spørgsmål, men det er svært at give et entydigt svar på, eftersom det afhænger af parametre som din nuværende situation, konkurrencesituationen i din branche mm.

    Prisen for søgemaskineoptimering er således meget forskellig, og er et spørgsmål om, hvor mange timer, der skal bruges som SEO konsulent for at hjælpe dig, og hvor meget linkbuilding der skal til. Har du en mindre hjemmeside, vil det formentlig være et par timer om måneden, men har du en stor og kompleks webshop med flere hundrede (hvis ikke tusinde) undersider, vil tidsforbruget være derefter, og det samme vil din SEO pris selvfølgelig.

    Kan man købe et SEO abonnement eller SEO pakker?

    Jeg opererer ikke med egentlige SEO pakker eller SEO abonnementer, da det i mine øjne lugter lidt af tom snak og kritisable bindingsperioder.

    Jeg indgår i stedet gode, længerevarende samarbejder – også med et fastaftalt timeantal, og lader resultaterne af mit arbejde tale for sig selv.

    Få et gratis og uforpligtende oplæg på SEO optimering af dit website

    Jeg besvarer alle mails indenfor 24 timer – men du er også mere end velkommen til at ringe til mig.